Hvilket akvarelpapir skal jeg vælge

Hvilket akvarelpapir skal jeg vælge

Guide til valg af akvarelpapir

Hvorfor er akvarelpapir vigtigt?

Når du maler med akvarel, er papirkvaliteten afgørende for dit resultat. Akvarelmaling bruger vand i store mængder, og det stiller høje krav til papiret. Hvis papiret ikke kan absorbere vandet korrekt, vil farverne flyde ukontrolleret, papiret kan krølle, og dine detaljer kan gå tabt.

300 gram vs. 200 gram akvarelpapir

En af de vigtigste faktorer ved valg af akvarelpapir er gramvægten. De mest almindelige typer er 300 gram og 200 gram, men hvad er forskellen?

300 grams akvarelpapir

  • Bedst til begyndere og øvede
  • Kan absorbere meget vand uden at krølle eller bølge
  • Giver bedre kontrol over farver og teknikker
  • Kræver ikke nødvendigvis opspænding på plade
  • Ideelt til lag-på-lag-teknikker

Derfor anbefaler jeg ikke 200 grams akvarelpapir

  • Papiret er bedst til skitser og lette akvarel tegninger
  • Tyndere og mere sårbart over for store mængder vand
  • Bør opspændes på en plade da det bølger meget og ikke kan bære vandmængden til landskabsmalerier
  • Mindre egnet til tungere, våde teknikker
  • Ofte billigere end 300 grams papir men du vil blive udfordret fordi det er sværere at få succes, hvis du følger et kursusprogram.

Hvis du er nybegynder, anbefaler jeg altid at starte med 300 grams papir med ru overflade. Det giver dig de bedste betingelser for at få et godt resultat fra begyndelsen.

 

Mvh

Mette Hansgaard

 

 

Tilbage til blog