Akvarelmaling for begyndere sådan kommer du i gang
Share
Akvarelmaling for begyndere – sådan kommer du i gang
Akvarelmaleri er hvor vi maler med akvarelfarver i brikker eller tuber. Farverne blandes med vand. Akvarelfarver er lette, gennemsigtige farver. Jo mere vand man bruger, jo lysere bliver farverne. For at styre dine farver må du lære at styre vandmængden.
Akvarelfarver på papir optræder levende samspil med vand og det gør akvarel både fascinerende og kan virke svært, hvis du ikke har fået en mindre instruktion til at komme i gang. Derfor har jeg akvarelkurset, akvarel for begyndere, så du kan komme simpelt i gang med at male med farverne.

Mettes akvarelkurser giver dig nemme metoder til at komme i gang med akvarel maling
Mange begyndere tror, at akvarel er svært, men med det rigtige udstyr og nogle enkle teknikker kan alle komme godt i gang. I dette indlæg guider jeg dig trin for trin.
Start billigt og let med akvarelmaling, så kan du opgradere udstyr senere.
Papir til dit første akvarelmaleri bør dog ALTID være af god kvalitet ellers vil du være mere i stand til at fejle. Så undgå at købe for billigt papir. Vælg Saunders Waterford eller Hahnemülle eller tilsvarende god kvalitet.

Hvorfor vælge akvarel som kunstnerisk malemetode?
Akvarel er perfekt for begyndere, fordi det kræver relativt få materialer og giver hurtige, synlige resultater. Samtidig er det en maleteknik, der inviterer til leg, eksperimenter og små “uheld”, som ofte bliver en del af det færdige udtryk. Du lærer hurtigt at slippe kontrollen og lade vandet arbejde sammen med dig.
Det grundlæggende udstyr til akvarelkurser
Du behøver ikke investere i dyrt udstyr fra start. Her er det vigtigste:
Akvarelfarver
Start med et sæt med minimum 12 farver. Hvis budgettet ikke spiller en rolle, så vælg en større pallette. Enten i små brikker som er tørre farver. Der findes gode start æsker fra 350 kr.- og op efter. Jeg anbefaler Daler-Rowney, Rosa´s ukraine farver, Winsor Neuton. Sennelier.
Hvad anbefaler Mette til kurset akvarel for begyndere?
Jeg anbefaler brikker til begyndere, ellers bliver din proces mere kompliceret, og i starter ønsker du blot at lære at male så du kan styre farverne, er min erfaring. (Hvis jeg ikke har nævnt mærket, har jeg ikke testet dem, eller anbefaler dem umiddelbart ikke.)
Pensler
Til at begynde med anbefaler jeg at man har to runde pensler og en mindre firkantet. En mellemstor (fx størrelse 6 - 8 eller 12) og en mindre til detaljer. Vælg pensler, der holder formen godt, også når de er våde. Den firkantede bør som minimum være 2 - 4 cm bred.
På dette foto kan du se et eksempel på startpensler og akvarelpapir.
Derfor er det rigtige akvarelpapir er særdeles vigtigt
Akvarelpapir er vigtigt. Almindeligt printerpapir kan ikke holde til vand. Vælg papir på mindst 300 g/m² med ru overflade. Så vil du få flere smarte teknikker frem i dit billede i takt med at du lære at male. Glatte overflader kan være mere svære at male på til at begynde med. Når du står i din kunstbutik så vær sikker på, at der står RU på papiret.
Vand og klud til maleteknikker i akvarel
1 glas vand er ideelt: ét til at rense penslen og ét med rent vand. En klud eller køkkenrulle er god til at styre mængden af vand. Du kan nøjes med et glas vand uden problemer.
Lær de vigtigste teknikker i akvarelmaling
Når du starter med akvarel, er der et par grundteknikker, der er gode at øve sig på:
Den første er at lære at styre vandmænden og regulere intensiteten gradvis. Det kan du lære på mit onlinekursus på video i Akvarel for begyndere. Du kan også komme på akvarelkurser i Mettes Atelier i Rørholmsgade 10. København.
Se akvarelkurser her
Vådt-på-tørt metoder i akvarelmaling
På kurset lærer du at kombinere vådteknikker med tørteknikker. Det er hvor du maler på tørt papir med våd maling. Det giver skarpere kanter og mere kontrol, fx til detaljer. Så hvis du er til detaljer, så starter man ikke altid med at gøre hele papiret vådt. Alle metoder afhænger af, hvad du gerne vil male af motiv.
Landskaber med vådt i vådt teknikker kan komme, når det basale er mere på plads Her maler du på fugtigt papir. Farverne flyder sammen og skaber bløde overgange – perfekt til himle, baggrunde og abstrakte former. I mit kursus Nordens landskaber kan du lære alt om at få farverne til at flyde sammen og skabe ukontrollerede billeder hvor du arbejder dig hen imod et mål, ved at lade farverne flyde sammen. Så hvis du vil male mere abstrakt så gå med landskaber som introduktion.
Se onlinekurser Nordens landskaber her.
Start simpelt
Som begynder er det en god idé at starte med enkle motiver: blade, blomster, himmel og skyer, kopper eller frugter. Undgå for mange detaljer i starten. Fokusér i stedet på farver, former og vandmængde.
Et godt tip er at lave små øveark, hvor du tester farver, blandinger og strøg – helt uden at tænke på et færdigt billede.
Accepter fejl – de er en del af processen
Noget af det sværeste ved akvarel er, at man ikke altid kan kontrollere resultatet. Farver kan løbe, og papiret kan reagere uventet. Men netop dét er charmen. Mange “fejl” bliver til spændende effekter, og hver gang lærer du noget nyt.
Gør det til en hyggelig vane
Akvarel behøver ikke være perfekt eller tidskrævende. Sæt 20–30 minutter af, lav en kop te, og mal for din egen fornøjelses skyld. Jo mere afslappet du er, desto bedre bliver oplevelsen – og ofte også resultatet.
Klar til at komme i gang?
Akvarelmaleri er en kreativ rejse, hvor der altid er noget nyt at lære. Med lidt øvelse, tålmodighed og nysgerrighed vil du hurtigt opleve glæden ved at se farverne flyde og billederne tage form. Det vigtigste er ikke at male “rigtigt” – men at have lyst til at male.
God fornøjelse med pensel og farver! 🎨
Din underviser kunstner Mette Hansgaard