Forfatter: admin

  • Blå farver til maleri og akvarel

    Indigo vs. ultramarin – To blå barver med vidt borskelligt udtryk

    Hvad er forskellen, og hvilken blå skal du vælge til dit maleri?

    Blå er en farve, mange malere holder særligt af – og med god grund. Den kan skabe dybde, ro, kulde eller intensitet. Men ikke al blå er ens. Faktisk kan to nuancer som indigo og ultramarin give vidt forskellige udtryk – både i rene flader og i blandinger med andre farver.

    Hvis du er ny i akrylmaleri, er det godt at lære forskellen tidligt. Her får du en introduktion til de to farver, og hvordan de kan bruges.


    Indigo – Den mørke, dæmpede kolde blå

    Indigo er en mørk blå med et grønlige eller sortligt skær. Den ligger tæt på nattehimmelens dybeste toner og kan næsten virke sort i nogle sammenhænge.

    blå malerier-isbjerg
    blå malerier males med forskellige blå nuancer. Hvilke du skal vælge?

    Kendetegn for indigoblå

    • Dyb, næsten “tung” blå
    • Dæmpet og neutral i tonen
    • God til at skabe skygger og kontrast – grålig i effekten

    Hvad giver den af udtryk?
    Indigo skaber ro, tyngde og mystik. Den er perfekt til stemningsfulde landskaber, hav, nat, regn og skyggeeffekter. Den kan også bruges som et alternativ til sort – men med mere liv.

    blaa-farver-hvilke-vaelges
    Lær at male malerier. Sådan vælger du farver

    God i blandinger med:

    • Hvid (giver støvede blågrå toner)
    • Rød (giver mørke, neutrale lilla nuancer)
    • Gul (giver dybe grønne og olivenfarver)

    Ultramarin – Den klare, levende blå

    Ultramarin er en klassisk, stærk blå med et let violet skær. Den er lysere og mere intens end indigo og har været brugt i århundreder – fra religiøs kunst til moderne farvecirkler.

    kunstudstillinger af Mette
    kunstudstillinger af Mette med blå malerier www.mettehansgaard.dk

    Kendetegn:

    • Klar, stærk og levende blå
    • Har et tydeligt lilla/violet præg
    • Meget brugt i farveblanding

    Hvad giver den af udtryk?
    Ultramarin tilføjer energi og dybde uden at virke tung. Den egner sig til himmel, vand, blomster og moderne, farverige kompositioner. Den har en stærk visuel tilstedeværelse, men stadig en kunstnerisk blødhed.

    God i blandinger med:

    • Kold rød (giver klare lilla nuancer)
    • Hvid og ultramarine blå i akrylmaleri på lærred – giver en mat lukket lyseblå himmel) Man bruger ikke hvid i akvarelmaling.
    • Blandes den med okker giver det brækkede grønne farver

    Hvilken skal du vælge?

    Det afhænger af, hvad du vil udtrykke:

    Ønsket udtrykVælg denne blå
    Dybde og mystikIndigo
    Lys, energi og klarhedUltramarin
    Naturlige, neutrale blandingerIndigo
    Rige, levende lilla nuancerUltramarin

    Et godt råd til begyndere

    Prøv at have begge på paletten – og lav en side om side-test, hvor du blander hver med de samme farver (fx hvid, gul og rød). Det er en fantastisk måde at se og forstå forskellen i praksis.

    Blå er ikke bare blå, og når du lærer deres nuancer at kende, åbner det sig en hel verden af udtryk. Prøv også at lære farverne Phatlo blue og Cereluan blå at kende. De giver mange flotte nuancer.

    Blå farver i en akvarel kombineret med gule farver og andre blå

    nordlys-groenland-akvarel-maleri
    nordlys-groenland-akvarel-maleri
  • Røde farver til akrylmaleri for begyndere

    Hvilke røde farver kan være gode til akrylmaleri på lærred?

    – Og hvordan de åbner op for helt forskellige udtryk

    Når du begynder at male med akrylfarver, er det nemt at tro, at “rød er bare rød”. Men faktisk kan to røde nuancer give dig vidt forskellige muligheder – både i blandinger og i det udtryk, de skaber på lærredet. Start derfor gerne med to forskellige røde fraver. Her er et eksempel på to røde farver til maleri.

    akrylmaleri-laer-at-male
    akrylmalerikursus for begyndere. Hvilke røde farver skal jeg vælge

    1. Alizarin Crimson – Den dybe og elegante røde farve

    Alizarin Crimson er en rød med dybde. Den har en mørk, næsten vinrød karakter, som giver en særlig stemning i maleriet. Den er ideel, hvis du vil skabe kontrast, skygger eller arbejde med intense, dramatiske farver. Den kan også bruges til undetoner i malerier du bygger op med skyggeteknikker.

    Denne røde farve kan bruge stil at:

    • Blande smukke violette nuancer med blå farver.
    • Skabe mørke, jordnære farver sammen med grøn eller brun
    • Male blomster, stof, skygger og aftenscener med dybde

    2. Cadmium Red Light – Den klare og livlige

    Cadmium Red Light er en klassiker på enhver begynders palet. Den er kraftfuld, klar og strålende – den type rød, der virkelig “popper” på lærredet. Den er nem at bruge i blandinger og giver varme, energiske nuancer.

    kunst-udsmykninger
    kunst-udsmykninger

    Hvad kan denne røde akrylmaling bruges til?

    • Bland Cadmium red med gul og få en levende orange farve
    • Skabe varme røde farver ned kraftig intensitet. For eksempel solrige landskaber.
    • Bruges som stærk kontrast i abstrakte værker.

    Udtryk med Røde farver til akrylmaleri for begyndere


    Lys, varm, energisk farve der kan virke meget intens. Man bruger ofte ikke ret meget af denne farve på paletten.

    akrylmaleri-for-begyndere-kursus
    Kursus i at male malerier for begyndere af Mette Hansgaard

    To røde – mange muligheder

    Ved at have begge disse røde på paletten får du adgang til et stort farvespektrum: Fra de dybeste, kølige nuancer til de varmeste og mest livlige. Det giver dig frihed til at eksperimentere og finde dit eget udtryk.

  • Hvilken gul skal jeg vælge?

    Hvilken gul skal jeg vælge?

    Cadmium Gul vs. Lemon Yellow. Hvilken gul skal du vælge i akrylmaling eller akvarelmaling?

    malekursus Hvilken gul skal jeg vælge
    Er du i tvivl om hvilken gul farve du skal købe til dit maleri eller dine akvareller, så læs mere her

    Når du står foran staffeliet og skal vælge den rigtige gule nuance til dit maleri, kan det være svært at vide, hvilken der bedst passer til dit formål. To af de mest populære og fundamentale gule farver i akrylmaling er Cadmium Gul og Lemon Yellow – men hvad er egentlig forskellen mellem dem?

    Her får du et overblik over deres egenskaber, og hvordan de påvirker dit farvevalg og dine blandinger.

    1. Farvetone og temperatur i gule farver

    • Cadmium Gul
      Cadmium gul findes typisk i to varianter: lys og mørk. Cadmium Gul Lys har en varm, solrig tone med et strejf af orange. Den hører til den varme ende af farvespektret og minder om efterårsløv eller solnedgang.
      Bruges ofte til varme højlys og naturlige solskinstoner.
    • Lemon Yellow
      Lemon Yellow er en kold gul, tættere på grøn i farvecirklen. Den har en frisk, skarp citronagtig glød og er mere neutral eller let grønlig.
      Den er fantastisk til at blande klare, kolde farver, især grønlige nuancer.
    Akvarel-for-begyndere
    Akvarel-for-begyndere er et grundkursus i gode nemme teknikker

    2. Farveblanding

    • Cadmium Gul
      Når du blander cadmium gul med blå, får du ofte mere mudrede grønlige nuancer, især hvis du bruger en varm blå. Det skyldes, at både gul og blå indeholder rødlige undertoner, som neutraliserer hinanden en smule.
    • Lemon Yellow
      Denne farve er ideel til at blande rene, klare lime- og græsgrønne nuancer. Fordi lemon yellow mangler den rødorange varme, giver den mere intense og lysende blandinger med blå.
    Gule-farver-malerikurser-kunstogkurser
    Gule-farver-malerikurser-kunstogkurser

    3. Dækning og pigmentstyrke

    • Cadmium Gul
      Cadmium-pigmenter er kendt for deres fremragende dækkeevne og farvestyrke. De er tunge pigmenter, hvilket gør dem meget kraftfulde og ofte uigennemsigtige.
    • Lemon Yellow
      Lemon Yellow er ofte mere transparent og lettere i dækning. Det gør den god til lag-på-lag-teknikker, men kræver måske flere lag for fuld intensitet. 

    Hvilken skal du vælge?

    • Vælg Cadmium Gul hvis du ønsker:
      • Varme, naturlige gule og orange blandinger
      • God dækkeevne og kraftige farver
      • Et klassisk, solidt pigment til portrætter og landskaber
    • Vælg Lemon Yellow hvis du ønsker:
      • Klare, kolde og grønne blandinger
      • Et lettere og mere transparent udtryk
      • En mindre giftig og mere moderne gul

    Hvilken gul skal jeg vælge?

    Det bedste valg afhænger af, hvad du maler, og hvordan du arbejder med farver. Mange kunstnere vælger at have begge på paletten – én varm gul og én kold gul – for maksimal fleksibilitet i farveblanding og udtryk.

  • Opspænding af akvarelpapir

    Hvornår skal du spænde dit akvarelpapir op?

    Opspænding af akvarelpapir med tape – Sådan gør du

    Sådan tegner du op med tape for at opnå en hvid kant på dit akvarelmaleri

    “Hej jeg hedder Mette Hansgaard og underviser i akvarel fysisk i København og online på kunst og kurser.dk Min video nedenfor viser dig på kun 3 minutter, hvordan du kan spænde dit papir op, hvis du skal i gang med at lære at male akvarel.”

    Ønsker du en hvid kant på din A4 akvarel? Så anbefaler jeg, at du overvejer at bruge en A3 tegneplade. Du kan tage dit akvarelpapir og med alm. tape taper du en fin kant langs papiret. Spænd det fast på tegnepladen. Undgå at sætte det for hårdt fast, så vil det nemlig gå i stykker, når du tager tapen af.

    Vådt i vådt øvelse i akvarel males ofte på en opspændt blok. Hvis ikke – kan du bruge en tegneplade og en rulle tape til at spænde papiret op på. Så er det smart at tape sit akvarelpapir fast med tape.

    Hvornår skal jeg opspænde mit akvarelpapir med tape?

    Når du arbejder meget vådt i vådt og ønsker dit papir ikke krøller, så opspænder du papiret på en plade. Hvis du ønsker hvide kanter rundt om din akvarel, så tape dit papir op på en tegneplade eller på bordet.

    Skal jeg bruge en tegneplade?

    Fordelen ved en tegneplade er – at du kan dreje pladen. Du kan ikke dreje bordet. Med en tegneplade kan man dreje motivet undervejs. Derfor kan en tegneplade eller en træplade være smart, når du spænder akvarelpapir op, inden du skal male vådt i vådt øvelser i akvarel. Brug en større tegneplade – end dit papir. fx A3. du kan måske også være kreative og bruge pap eller andet hårdt.

    Mal akvarel på 300 grams papir – udgå løse ark eller papir i ruller til vådt i vådt øvelser som for eksempel i store landskaber i akvarelmaling

    N️år du ønsker at spænde dit papir op for at male vådt i vådt akvarel øvelser, bruger du enten alm. tape eller malertape. Du skal passe på – det ikke sidder for godt fast, for så vil du risikere at ødelægge papiret, når du tager tapen af igen. 

    Brug den tape du har i skabet eller find den rigtige i Kreatima, næste gang du handler

    Du placerer alm. tape eller malertape langs kanten af akvarelpapiret. Sæt tapen med ens afstand hele vejen rundt – hvis du ønsker en fin ens kant. Du kan evt. tegne op efter en bog eller bruge en lineal. 

    Brug evt. en bog til at tegne op efter. Så slipper du for at bruge lineal.

    Vær meget forsigtig med tapen, for du kan risikerer, at det sætter sig godt fast, så du må tage det af forsigtigt og så snart motivet er tørt. 

    Jeg bruger ikke tape normalt, og det behøver du heller ikke, for at kunne male på mit onlinekursus.  Det er dog en fordel, hvis hele papiret males vådt i vådt i en øvelse. 

    ️Så hvornår er det smart at tape op?

    Hvis du har løse ark – eller papir i ruller kan det dog være en fordel.  Så krøller papiret nemlig ikke så meget.  

    I kurset med nordlys og landskaber kan det være en ide at spænde papiret op. Det er derfor også vist i dette program. 

    Landskaber i akvarelmaling finder du her. 

    Tegneplader kan du købe i din tegne og maleartikel forretning.

    Onlinemalekursus ved Mette Hansgaard. Kunstogkurser.dk

    Hvornår bør jeg spænde mit akvarelpapir op med tape?

    Det kan være svært at vide præcist, hvornår det er nødvendigt. For eksempel bruger jeg ikke selv opspænding med tape. Nogle kursister oplever det. Derfor har jeg lavet en video for at hjælpe.

    Der er dog nogle få regler.

    Når du maler akvarel er der nogle øvelser, hvor opspænding med tape kan være rigtig smart.

    • Når du maler på løse akvarelpapir ark.
    • Når du ved, at du ønsker at bruge vådt i vådt metode. Altså med meget vand på arket, så farverne kan flyde.
    • Hvis du kan se, at dit papir har en evne til at bule mere ud – end ellers.
    • Hvis du ønsker en hvid kant rundt om dit akvarelpapir, så kan du også bruge opspænding med tape.


    Tak fordi du læser med

    Mvh

    Mette Hansgaard, Kunstner 

    Se Mettes onlinekurser på www.kunstogkurser.dk

  • lær akvarelfarverne at kende

    Farveblandingskursus i akvarelmaling af Mette Hansgaard online har været kendt siden 2017.

    I Mettes kursus online kan du lære at blande alle farver med kun 3 primærfarver. Afhængig af om du bruger kolde eller varme nuancer kan du opnå et utal af farver med kun 3 primærfarver.

    Hvis du kun har tre farver til rådighed, hvilke ville du så vælge?

    Akvarelkursus-farveblanding med tre primærfarver
    Akvarelkursus-farveblanding med tre primærfarver

    Lær at blande alle farver i akvarel med kun 3 farver – gul, rød og blå

    Farveblanding i akvarel er en spændende og fascinerende proces, der giver kunstnere mulighed for at skabe smukke og unikke akvarel malerier. 

    Lær at blande akvarelfarver og opnå en bred vifte af akvarelnuancer

    For at opnå en bred vifte af farver i akvarel, kan kunstnere blande primærfarverne (rød, blå, gul) for at skabe sekundære farver (orange, grøn, lilla) samt en række nuancer og toner.

    akvarelkursus-farveblanding
    akvarelkursus-farveblanding lær at blande alle farver med kun tre primærfarver

    Akvareller i fine farver. 
    At bygge akvarelbilledet op i lag på lag kan give en gradvis kraftig overgang mellem farverne, hvilket giver maleriet et smukt og fint udseende.


    Derudover kan kunstnere også eksperimentere med våd-i-våd-teknikken, hvor farver påføres på vådt papir. Dette skaber mere blandede og bløde overgange mellem farverne og giver mulighed for interessante effekter og blanding af farver. Du kan variere valørtonerne i dine farver ved at graduere med vand. Det vil sige fortynde farverne med vand.

    saadan-blandes-akvarelmaling
    saadan-blandes-akvarelmaling

    Dine akvarel resultater bliver bedre
    Ved at eksperimentere med forskellige farvekombinationer kan du skabe smukke og komplekse farvepaletter, der giver deres akvarellerne dybde og liv. 

    Lær at blande farver

    Farveblanding i akvarel kræver tålmodighed, øvelse og kreativitet, men det kan være en utrolig givende proces. Mesterligt beherskede farveblandinger kan give liv til malerier og kommunikere en følelsesmæssig dybde, der fanger seerens opmærksomhed og fascination. Når du maler så mal altid nogle test på et stykke prøve papir. Så kan du altid se hvordan farven bliver, inden du maler med akvarelmalingen.

    Hvad er akvarelmaling?

    Akvarelmaling er pigment i små brikker med tørstof og farve. Ved at gøre dem våde med vand kan du bløde farverne op, således at du kan male med dem. Hvor meget farve og hvor intens farven er – afhænger af, hvor meget vand du har brugt i farven.

    materialer til begyndere i akvarelmaling
    materialer til begyndere i akvarelmaling

    Akvarel er en unik og smuk kunstform, og farveblanding spiller en central rolle i at skabe smukke og fængslende værker, så hvis du vil vide mere om principperne om farveblanding – så kan du simpelt starte med Mettes kursus online om farveblanding i akvarel. Siden 1987 har Mette solgt og malet akvarelmalerier som kunstværker.

    Nedenfor kan du finde hendes farveblandingskursus.

  • Lys og skygge i tegning og akvarel

    Lær at tegne og male lys og skygger ind i dine billeder

    Vidste du, at lys og skygge har stor betydning for at dine akvareller eller tegninger bliver levende og tredimensionelle?

    Her på Kunst og Kurser, kan du blive introduceret til flere maleteknikker, hvor vi får arbejdet med lys og skygge. I nogle af mine kursus øvelser, lærer jeg dig, hvordan du fremkalder lys og skygge i dine akvarelmotiver.

    tegningforbegyndere
    lær at male lys og skygge ind med akvarelmaling og forstå princippet i tegning

    Tegning for begyndere

    Lær at tegne og male lys og skygge i Mettes onlinekurser

    At male og tegne med lys og skygge er afgørende for kunstnerisk udtryk og skaber et dybt, realistisk og følelsesmæssigt engagerende kunstværk. 

    Lys og skyggebrug er en vigtig teknik, der giver kunstnere mulighed for at skabe illusionen af ​​form, dybde og volumen i deres værker. 

    Lys og skygge spiller en betydningsfuld rolle i at skabe kontraster og fremhæve forskellige elementer i et kunstværk. Ved at manipulere lys og skygge kan kunstnere skabe en følelse af tredimensionalitet på et todimensionelt lærred eller papir. 

    Disse teknikker tillader kunstneren at skabe illusionen af forgrund og baggrund, samt at formidle variation i teksturer og materialer. 

    lær at tegne for begyndere
    lær at tegne for begyndere

    Lys og skygge skaber stemninger i billeder

    Desuden kan dygtig brug af lys og skygge formidle stemning og følelser i et kunstværk. Kontraster mellem lys og skygge kan skabe dramatiske effekter og fremhæve visse dele af et maleri eller tegning for at tiltrække seerens opmærksomhed. 

    Dette kan give værket en følelse af dybde, drama og realisme. For kunstnere er forståelse og beherskelse af lys og skygge afgørende for at kunne formidle form, rum og atmosfære i deres værker. 

    Lys og skygge som maleteknik i akvarel

    Gør dine malerier og tegninger tredimisionelle

    Samlet set spiller brugen af lys og skygge en central rolle i kunstnerisk udtryk. Det giver kunstnere en kraftfuld værktøjskasse til at formidle dybde, form, perspektiv og følelse i deres kunstværker. Evnen til at mestre disse teknikker kan gøre en markant forskel i den kunstneriske kvalitet og tiltalende kraft af et maleri eller tegning.

    Du kan købe et simpelt onlinekursus i tegning her.

    I mine akvarelkurser med blomster lærer du også at bygge malerier i akvarel op med skyggeteknikker og simple metoder. Akvarelkurset med blomster er for begyndere og let øvede

  • Guide til Akrylmaleri

    Kom godt i gang med akrylmaling på lærred

    Introduktion til akrylmaling

    Akrylmaling er en fantastisk maleteknik for både begyndere og øvede kunstnere. Den tørrer hurtigt, har en intens farve og kan anvendes i mange forskellige teknikker. Hvis du er ny inden for akrylmaleri, vil denne guide hjælpe dig med at komme godt i gang med de rette materialer og teknikker.


    Materialeliste til akrylmaling

    For at få en god start med akrylmaling er det vigtigt at bruge de rigtige materialer. Her er en liste over det, du skal bruge:

    1. Akrylmaling

    • Vælg kvalitetsmaling fra brands som Golden, Amsterdam eller lign.
    • Start med grundfarverne: rød, gul, blå, sort og hvid. Derfra kan du blande mange nuancer.
    • Man kan vælge mellem to typer maling, og for begyndere bruger vi gerne alm. maling i tuber eller fluid akrylmaling for mere flydende effekter.

    2. Lærred eller maleplader

    • Vælg et forgrundet lærred med en god gramvægt, typisk 360 g/m² eller derover.
    • Alternativt kan du bruge en maleplade. Jeg anbefaler ikke akvarelpapir til øvelser i Akrylmaleri.

    3. Pensler

    • Flade pensler til baggrunde og store flader.
    • Runde pensler til detaljer.
    • Viftepensler til bløde overgange.
    • Spatler eller paletknive til tekstur

    4. Palette og blandingsudstyr

    • En palet til at blande farver eller en gammel avis eller paptallerken
    • En sprayflaske med vand for at holde malingen fugtig.

    5. Vand og klude

    • Brug en kop med vand til at rens pensler.
    • Papirhåndklæder eller klude til at tørre overskydende maling af.

    6. Mediums

    • Akrylmedium til fortynding kan overvejes efter du er kommet i gang med at male med akrylmaleri. Du behøver et ikke i begyndelsen med mindre du skal male portrætter.

    Teknikker til akrylmaleri

    1. Lag-på-lag teknik

    Akrylmaling tørrer hurtigt, hvilket gør det nemt at arbejde i lag. Start med en lys bundfarve og byg lagene op gradvist.

    2. Tør pensel-teknik

    En tør pensel med lidt maling kan skabe tekstur og effektfulde penselstrøg.

    3. mix vand og farve

    Bland akrylmaling med vand eller medium for at skabe transparente lag, der tilføjer dybde.

    4. Brug af paletkniv

    En paletkniv er fantastisk til at skabe teksturer og struktur

    5. Spray eller stænk-effekt

    Brug en tandbørste eller pensel til at sprøjte maling for et dynamisk look. Dette kan komme senere.


    Tips til at komme godt i gang

    • Dæk dit arbejdsområde for at undgå at male på andet end maleriet.
    • Eksperimenter med farvemængden
    • Leg med at male farveblandinger i små forsøg
    • Husk at rense pensler grundigt efter brug ellers kan de ikke bruges igen.

    Klar til at male?

    Nu hvor du har styr på materialer og teknikker, er du klar til at kaste dig ud i akrylmaleriets verden! Har du lyst til at lære mere? Så tjek mine akrylmaling-kurser, hvor du får personlig vejledning og kreative øvelser. Jeg har både kurser i København og som onlinekurser.

    God fornøjelse med dit akrylmaleri!

  • Akvarel som hobby

    Mange mennesker starter med at male med akvarel, når du har en periode i sit liv med pause fra arbejdsmarkedet.

    Akvarel er en kreative måde at folde sig ud på både som hobby og for professionelle. Du kan med Mettes akvarelkurser komme i gang med det samme. Undervisningen i akvarel er trin for trin og du bliver guidet i en rækkefølge – der vil hjælpe dig videre på en tryg måde.

    Akvarel som hobby
    Hvilke materialer skal jeg vælge til akvarelmaling

    Det første du skal bruge er velegnede materialer. Så hvorfor er de rigtige materialer til at lære at male akvarel vigtige?

    Jo, hvis ud starter med et forkert papir, så vil du ikke lykkedes med at lære teknikker. Du vil opleve at papiret ikke vil kunne bære vandet og farverne. Det vil give dig følelsen af, at du ikke kan finde ud af det. 

    Derfor starter jeg med at give dig en introduktion i materialevalg. 

    Jeg har malet akvarel i over 30 år, så jeg har prøvet mange materialer. 

    malepensler
    malepensler

    Materialer til akvarel som hobby

    Hvis du maler akvarel som professionel, så er det som minimum et krav at dine farver er lysægte. Hvis du ønsker at male for at komme let i gang til hygge og hobby behov – så kan du stort set bruge alle akvarelfarver.

    Du må dog ikke forveksle akrylfarver som akvarelfarver. Akrylfarver er til malerier. Derfor må du ikke bruge akrylfarver. 

    I mærker anbefaler jeg Daler Rowney farver. De er lysægte og holder stort set for evigt. Siden kan du tilkøbe brikker i ekstra nuancer og tilføje til din samling. 

    Ofte er er det en god ide at købe en stor æske med mange nuancer til at begynder med. 

    Du kan altid lære mere avanceret farveblanding senere.  

    akvarelfarver til akvarelkurser
    akvarelfarver til akvarelkurser

    Derfor betyder dit papir rigtig meget i akvarel

    I akvarel er papiret dit fundament. Det er som fundamentet på dit hus. Hvis det ikke står rigtigt, vil huset falde sammen. Det er det samme med akvarel. Papiret er det du skal bygge dit billede op på. Akvarelpapiret må derfor være et 300 grams akvarelpapir med RU overflade til Mettes kurser. 

    læs mere om papirkvalitet til akvarelmaling her

    Pensler til akvarel er meget forskellige

    Jeg anbefaler, at du bruger kunstige mårhårspensler til at male dine akvareller med. Penslerne er nærmest ligeså gode – som de dyre pensler. Prøv om du kan finde modellen AB GULDMÅR. Den har jeg brugt i alle årene og den kan bruges til alle kunstner formål i øvrigt. Fantastisk pensel. 

    Køb nogle få gode pensler  i størrelse 6 – 10 – guldmårspensler. 

    Læs mere her om Pensler til akvarelmaling

  • Hvilket akvarelpapir skal jeg vælge?

    Hvilket akvarelpapir skal jeg vælge? tips og triks til akvarelmaling

    Guide til valg af akvarelpapir

    Hvorfor er akvarelpapir vigtigt?

    Når du maler med akvarel, er papirkvaliteten afgørende for dit resultat. Akvarelmaling bruger vand i store mængder, og det stiller høje krav til papiret. Hvis papiret ikke kan absorbere vandet korrekt, vil farverne flyde ukontrolleret, papiret kan krølle, og dine detaljer kan gå tabt.

    Akvarel som hobby
    Hvilke materialer skal jeg vælge til akvarelmaling

    300 gram vs. 200 gram akvarelpapir

    En af de vigtigste faktorer ved valg af akvarelpapir er gramvægten. De mest almindelige typer er 300 gram og 200 gram, men hvad er forskellen?

    300 grams akvarelpapir

    • Bedst til begyndere og øvede
    • Kan absorbere meget vand uden at krølle eller bølge
    • Giver bedre kontrol over farver og teknikker
    • Kræver ikke nødvendigvis opspænding på plade
    • Ideelt til lag-på-lag-teknikker

    Derfor anbefaler jeg ikke 200 grams akvarelpapir

    • Papiret er bedst til skitser og lette akvarel tegninger
    • Tyndere og mere sårbart over for store mængder vand
    • Bør opspændes på en plade da det bølger meget og ikke kan bære vandmængden til landskabsmalerier
    • Mindre egnet til tungere, våde teknikker
    • Ofte billigere end 300 grams papir men du vil blive udfordret fordi det er sværere at få succes, hvis du følger et kursusprogram.

    Hvis du er nybegynder, anbefaler jeg altid at starte med 300 grams papir med ru overflade. Det giver dig de bedste betingelser for at få et godt resultat fra begyndelsen.

    bedste-akvarelpapir-arches
    Kreative kurser og tips til akvarelmaling

    Forskellige overfladestrukturer

    Akvarelpapir kommer i tre overfladestrukturer: ru, koldpresset (NOT) og glat (hotpresset). Dit valg afhænger af din stil og de effekter, du ønsker at opnå.

    Ru overflade

    • Meget tekstur og tydelig struktur
    • Ideelt til landskaber og ekspressive teknikker
    • Absorberer vand langsommere og giver en blødere effekt
    • Perfekt til vådt-i-vådt-teknikker

    Kendetegn ved koldpresset overflade, betegnet (NOT)

    • Let struktur, men mindre markant end ru papir
    • Mest anvendte type blandt akvarelmalere
    • Giver en god balance mellem detaljer og farveudflydning
    • Velegnet til de fleste akvarelteknikker

    Kendetegn ved glat hotpresset overflade

    • Næsten ingen tekstur
    • Perfekt til fine detaljer og illustrationer
    • Farven trænger hurtigt ned i papiret og flyder mindre
    • Mindre egnet til vådt-i-vådt-teknikker

    Anbefalede akvarelblokke

    Der findes mange gode mærker af akvarelpapir, men nogle af de mest populære er:

    • Saunders Waterford (300 g, ru eller koldpresset)
    • Arches (300 g, ru eller koldpresset)
    • Hahnemühle akvarelpapir 300 gram ru overflade
    • Sennelier (300 g, ru eller koldpresset)

    Disse blokke sikrer, at du får et godt grundlag for din akvarelmaling.

    Sådan får du succes i akvarel

    Hvis du vil have succes med akvarel, skal du investere i godt papir. 300 grams papir med ru eller koldpresset overflade er ideelt for de fleste. Er du ude efter fine detaljer, kan du prøve hotpresset papir, mens 200 grams papir egner sig bedst til lette skitser.

    Vil du vide mere om akvarelmaling? Se mine akvarelkurser her: www.kunstogkurser.dk

  • Guide til pensler for begyndere i akvarelmaling

    Find de rette pensler til akvarel

    Når du maler med akvarel, er valget af pensler afgørende for dit resultat. Pensler til akvarel findes i mange prisklasser og kvaliteter, og det kan være svært at vide, hvilke der er bedst at starte med. Her får du en guide til de bedste pensler til akvarelmaling samt anbefalinger til, hvilke du skal bruge på mine akvarelkurser.

    Hvilke pensler skal du bruge?

    For begyndere anbefaler jeg at starte med disse tre typer:

    • Rund pensel, str. 6 og str. 10-12 – Ideel til detaljer og almindeligt malearbejde.
    • Bred, flad pensel (ca. 5 cm) – Perfekt til laveringer og baggrunde.
    • Guldmår eller syntetiske mårhårspensler – Holder godt på vand og giver flotte strøg.

    Naturhår eller syntetiske pensler?

    Pensler til akvarel kan være lavet af enten ægte mårhår eller syntetiske fibre. På mine akvarelkurser bruger vi primært syntetiske pensler, da de er mere prisvenlige og stadig har en rigtig god kvalitet.

    Pensler fra AB Guldmår

    En af de mest anbefalede penseltyper er AB Guldmår. De har brune skafter og gyldne hår, som er spidse og holder formen godt. Disse pensler er velegnede til begyndere, fordi de holder på den rette mængde vand og giver god kontrol over strøgene.

    Vigtigt tip om pensler

    Nye pensler leveres ofte med en plastikhætte over hårene. Denne hætte skal du ikke sætte på igen, efter du har taget den af, da den kan skade penselhårene.

    Hvad koster akvarelpensler?

    Pensler varierer meget i pris afhængigt af kvalitet og størrelse. Her er et generelt prisleje:

    • Små pensler: Fra ca. 55 kr. pr. stk.
    • Større pensler: Prisen stiger, jo større penslen er.

    Priserne kan variere fra butik til butik, så det er en god ide at sammenligne forskellige forhandlere.

    Mine anbefalinger

    Til mine akvarelkurser anbefaler jeg tre typer pensler:

    1. En rund pensel (str. 6 eller 10-12) til detaljer og generelle strøg.
    2. En bred, flad pensel (ca. 5 cm) til laveringer og baggrunde.
    3. En syntetisk mårhårspensel, der holder godt på vand og farve.

    Disse pensler giver dig de bedste muligheder for at eksperimentere med akvarelteknikker og opnå flotte resultater.

    Klar til at male?

    Hvis du vil have en god start med akvarelmaling, kan du finde mine akvarelkurser online eller deltage i fysiske kurser i København.

    👉 Se mine onlinekurser her: Akvarelkurser online

    👉 Tilmeld dig fysiske kurser: Akvarelkurser i København

    Jeg glæder mig til at male med dig! 🎨